En begynders guide til Minecraft

Forum » Tutorials » En begynders guide til Minecraft (5 indlæg) Vist 22106 gange
#1: TroelsBay skrev d. 06/07-2011 kl. 15:32
Som ny spiller i Minecraft, kan spillet virke overvældende. Spillet har ikke en udpenslet guide til, hvad det egentlig går ud på, og det hele kan virke en smule formålsløst. Her følger en guide til at få dig godt i gang med Minecraft.
For nye spillere er det en rigtig god idé at gøre brug af den officielle Minecraft wiki, der indeholder al tænkelig information om spillet og de forskellige opskrifter på ting, man kan bygge. Du kan finde denne wiki her: http://www.minecraftwiki.net/wiki/Minecraft_Wiki
De første spæde skridt:
Når du starter spillet op for første gang, vil du befinde dig i et nyt genereret terræn uden menneskeligt præg. Det første du skal lede efter er træer. Klik på et træ og hold musen inde, indtil træstykket går i stykker. Der vil nu droppe et stykke træ, du kan samle op og se i dit inventar (inventaret kan åbnes enten med tasten 'e' eller 'i' - denne knap kan ændres).
I dit inventar vil du se et portræt af din spiller og de ting du har samlet op (her skulle der gerne ligge lidt træ). Desuden vil der være et 2x2 felt, hvor der står 'crafting' - her kan du bygge nye ting med de materialer du har samlet.
Læg dit træstykke på i et af disse 4 felter. I den femte boks vil du nu se en ny genstand dukke op - 'wooden planks'. Klik på dette felt for at samle disse træplanker op - du får fire styks for ét stykke træ.

Disse 4 træplanker skal nu bruges til at bygge en arbejdsbænk. Dette gøres ved at lægge fire træplanker op i crafting-området - et i hvert felt - og tage den arbejdsbænk, der nu dukker op.

Placer denne arbejdsbænk i et af de 9 nederste felter i dit inventar og luk igen dit inventar. Brug knapperne 1-9 eller scroll hjulet til at vælge hvilken genstand der skal være aktiv - vælg din arbejdsbænk. Højreklik nu et sted i spilverdenen for at placere din arbejdsbænk. Når den er placeret, kan du højreklikke på den for at få adgang til et 3x3 felt, hvor mere avancerede ting kan bygges.
Byg dit første værktøj
Dine hænder er ikke det mest effektive værktøj - træ tager lang tid at fælde, og mange andre materialer kan slet ikke samles uden det rette værktøj. Du er, med andre ord, nødt til at få bygget noget værktøj for at komme videre i spillet. Det første du vil bygge er en hakke til at samle sten med. Først og fremmest skal du bruge pinde - du kan konstruere fire pinde ved hjælp af to 'wooden planks', som placeres i et lodret mønster.
For at bygge en hakke skal du bruge i alt 2 pinde og 3 træplanker samt en arbejdsbænk til at samle det hele. En hakke konstueres ved at placere 3 træplanker i en linje øverst og to pinde, der går ned i midten. Se opskriften her, hvis du er i tvivl.
Træværktøj er ikke særlig godt og vil hurtigt blive udskiftet med bedre alternativer. Du skal derfor ikke bygge flere værktøjer i denne omgang. I stedet skal du bruge din nye hakke til at skaffe sten. Du kan enten finde sten, der ligger blottet på overfladen eller grave en smule ned i jorden, hvor du hurtigt vil støde på det. Når du har skaffet mindst 3 sten, kan du bygge en ny og bedre hakke. Opskriften på denne er den samme som træhakken, du skal blot udskifte træplankerne med dine nye sten.
Hakken er måske det vigtigste værktøj, men der er også andre. En skovl og en økse vil i starten af spillet være de to andre værktøjer, der er mest brug for.
Skovlen bygges med en enkelt sten/træplanke øverst i midten med to pinde under.
En økse bygges med 3 sten/træplanker i et af de øverste hjørner samt to pinde under ligesom de andre værktøjer.
Byg et hus
Det er nu tid til at bygge dit første hus! Med mindre du spiller på den letteste sværhedsgrad, vil der dukke monstre op om natten. Det er derfor vigtigt at have et sted, hvor der er sikkert. Dit første hus behøver ikke være særlig spektakulært - det vil der være masser af tid til senere. Du kan ganske enkelt bygge dit hus af jord. Klodserne placerer du i landskabet på samme måde som du placerede din arbejdsbænk. Efterlad et hul, der er 1 klods bred og 2 klodser høj - i dette hul skal der placeres en dør.
Du kan lave en dør ved at placere 6 træplanker i et 2x3 gitter ved din arbejdsbænk. Døren placeres ligesom andre blokke. Når den er placeret, kan du åbne/lukke den ved at højreklikke på den.
Dette hus skulle gerne få dig levende gennem natten. Om dagen kan du arbejde på et bedre og større hus.
Denne guide vil løbende bliver opdateret i fremtiden - jeg håber den har været til god hjælp for nye spiller. Skriv gerne jeres kommentarer i denne tråd :)
#2: capper123123 skrev d. 06/07-2011 kl. 17:02
er pro til minecraft og med arbedjs bænlken kan du lave et pickaxe eller en skovl eller en økse eller en le

lægger snart nogle minecraft texture packs ind :-) har selv lavet dem.........
#3: Madsglad skrev d. 07/07-2011 kl. 13:05
Her er Notches egen guide til alle tingene; http://www.minecraftwiki.net/wiki/Minecraft_Wiki
http://www.minecraftwiki.net/wiki/CraftingCrafting (fks), Hvordan man udvilker nogle ting fra andre!!.
Håber i kan bruge det.
#4: magnus2670 skrev d. 13/07-2011 kl. 19:11
Hej
Jeg er helt ny til dette, og har lige købt minecraft via minecraft.net. Desværre kan jeg ikke spille multiplayer. Enten får jeg ikke forbindelse på IP eller så får jeg beskeden: connection time out. Jeg har prøvet at kigge på de forskellige sider, men kan ikke finde en forklaring. Det eneste var noget med at omdøbe en fil minecraft_server til minecraft_server.exe, men det har heller ikke hjulpet. Mange ting står desværre på engelsk, og det er så heller ikke min stærke side...
#5: KatrineElefsen skrev d. 13/07-2011 kl. 22:35

Magnus2670:
Har du problemer med alle multiplayere servere eller er det bare at sætte din egen server op?

Hvis det er generlt bare at logge på multiplayer så skal du jo alligevel ikke bruge server filen til noget .
Men hvis du derimod skal sætte din egen server op, så har det ikke noget afgøre med hvad navnet er, men at du henter den rigtige fil. For mig at se lyder det som om du har hentet .jar - filen istedet for .exe - filen , men det kommer an på styresystemet .
Hvis du har en mac eller linux skal du bruge .jar filen. Men har du derimod Windows som de fleste endnu stadig har så skal du bruge .exe - filen som du kan hente her : http://www.minecraft.net/download/Minecraft_Server.exe?v=1310588655310 (dette er bare det direkte link til at hente server filen for at gøre det nemt for dig) .
Når du først har hentet det skal du blot kører det og den vil lave nogle ting til dig . Deriblandt vil der være en der hedder "server" som du kan åbne ved fx. "Notesblok". Der vil være to dokumenter der hedder server, og i den ene vil der stå en masse volapyk og i den anden vil det stå noget lignende det her:
#Minecraft server properties
#Fri Jul 01 14:09:43 CEST 2011
level-name=world
allow-nether=true
view-distance=10
spawn-monsters=true
online-mode=true
spawn-animals=true
max-players=20
server-ip=
pvp=true
level-seed=
server-port=
allow-flight=false
white-list=false
Det kan du så tilpasse som du vil. fx kan du ændre den så den ikke spawner monstre ved at skrive false istedet for true osv.
Desuden skal du have en server ip. Jeg kører via. Hamachi og dem der er tilsluttet mit hamachi netværk har så mulighed for at joine min server. Det gør det meget let at holde styr på hvem der spiller på ens server.
Du skal være logget ind for at deltage i debatten
Login eller Opret en gratis bruger
10 mest læste tråde de seneste 24 timer
Sidste svar
Indlæg
Emne
Af Water_Lemon
i går kl 22:36
33 indlæg
1306 visninger
Jeg vil gerne købe en server!
Forfatter: CarsterCraft
Af tanddant
d. 30/12-2011 kl 01:06
17 indlæg
13232 visninger
minecraft ideer liste !
Forfatter: thue12
Af Minehappysky
i går kl 15:20
7 indlæg
177 visninger
Af freakdk
d. 14/08-2014 kl 11:06
32 indlæg
12693 visninger
DSV - Forkortelse?
Forfatter: Andireas
Af dipedersen
d. 14/03-2016 kl 17:56
9 indlæg
17932 visninger
Af ed
d. 24/02-2016 kl 17:19
10 indlæg
16338 visninger
Af VemacraftDK
d. 11/08-2013 kl 21:59
6 indlæg
10720 visninger
Kønssymboler
Forfatter: MarinA
Af julemand101
d. 23/05-2014 kl 14:15
15 indlæg
3599 visninger
Paradise Hotel
Forfatter: RealityLover
Af DanielDk1998
d. 07/11-2012 kl 15:16
12 indlæg
27732 visninger
Hjælp os igang
Forfatter: Mif
Af den_danske_d..
d. 11/12-2014 kl 18:19
13 indlæg
19437 visninger